Din indkøbskurv er tom.

Fragt fri levering ved 800 kr. Vi prismatcher alle danske sider/butikker.

Jubiiii, vi er her igen....

Der sker ting og sager nu, og vi kan ikke nå at opdatere alting med det samme. En flink kunde gjorde lige opmærksom på, at sidste "news" her på sitet, er at vi har lukket. Men nu er der nyere nyheder, og det er at vi har åbent. Web-shoppen er næste skridt, at få den til at køre. Men hvad er der sket? Jo, altså jeg gik jo konkurs, på røv og albuer som man siger. Og måtte i den forbindelse desværre også sige farvel til ultra-trofaste og dygtige Morten Enevoldsen. Gode folk finder hurtigt et nyt job, og Morten er kommet godt videre.

Ny mand på banen er Klavs "Krikken". Krikken er selv cykelentusiast, og har købt konkursboet, og vil være at finde i butikken. "Krikken" kommer derudover med en passion for gravel-cycling, som er en ny fremadstormende niche, som vi gerne vil gøre noget mere ud af. Derudover kommer "krikken" med en del kapital i ryggen, sådan at vi kan udvide butikken med endnu et brand eller to, indenfor cykler. Hverdagscykler Hvem det er kommer senere.

Jeg selv, Klaus Nielsen, er blevet ansat i butikken, og skal gøre mere ud af kunde-cykling, netværks-cykling og markedsføring.

Med Klavs og Klaus i butikken er forvirringen total, derfor fortsætter Klaus N som Klaus, og Krikken, ja han hedder altså Krikken fremadrettet.

Lige nu venter vi på en  masse nye cykler, så butikken er lidt tom, til gengæld giver vi 20% på værkstedet. Så det er et godt tidspunkt at få klaret reperationerne på. Så kig ind, om ikke andet for at møde "krikken" han er faktisk meget hyggelig.