Din indkøbskurv er tom.

Fragt fri levering ved 800 kr. Vi prismatcher alle danske sider/butikker.

Denne uges træning

Lørdag d. 28.12.2018

Efter sidste weekends lidt våde tur, tager vi revanche med endnu en lang-tur på grusveje, landeveje og lidt spor. Lidt samme koncept som sidst. De værste forhjulskonger har dog lovet at holde lidt igen.

Det er en tur for øvede.

Vi mødes på Herfølge Stadion 8.30.

Turen bliver en forkortet version af nedenstående. Så igen ca. 3 timer med jævn fart.

Lørdag d. 22.12.18 Gravel, grusvejstons, vintertræning

Kært barn har mange navne, men lørdag kører vi en relativ lang tur på grusveje, lidt landevej, og lidt på små-spor.

Turen køres optimalt på cross eller gravelcykel, men en mtb kan også gå. Turen er for øvede/trænede.

Vi mødes på Herfølge stadion klokken 8.30.

Der kan drejes fra flere steder undervejs. Rutekort kan ses neden for.

Du kan tilmelde dig via facebook HER

Mangler du en gravel/cross cykel, kan du kigge HER

 

Onsdag d.5.12 Cross-træning

Onsdag d 5.12 er der cross-træning. Det sædvanlige og velkendte setup med 90 minutters koncentreret træning. Bestående af opvarmning, 3 konditionsintervaller, og 2 styrkeintervaller mellem konditionsinntervallerne. 

Det hele foregår på rundstrakæninger af maksimalt 5 minutters varighed. Mellem intervallerne bliver der rullet HELT roligt, og fortalt røverhistorier og hygget, i intervallerne bliver der kørt helt koncentreret.

Skal du være med? Ja det skal du, for ALLE kan være med. Der er masser af "shortcuts", og træningen er ultra givende, uanset om man vil performe i cross-sæsonen, forberede sig til landevej/mtb-sæsonen, eller blot have en solid work-out som er overstået og i bogen på 90 minutter.

Vi mødes foran Stacys Diner klokken 13.00.(hvis man ikke kan nå det på klokkeslettet, støder man bare til. Intervallerne er max 15 minutter på 3 omgange.)

Er der stemning for det, nupper vi en belgisk vaffel efter træning.

Tirsdage: 4.12 aflyst

Igennem vinterhalvåret kører vi cycle-cross om tirsdagen på lystbådehavnen i Køge. Mødestedet er foran Stacys Diner. Vi kører ca 90 minutter, med intervaller tilpasset årstiden/sæsonen. Det hele foregår på rundstrækninger, så du bliver ikke hægtet af (ihvertfald ikke ret lang tid ad gangen).

Vi kører pt intervaller med fokus på maksimal styrke, og vedligehold af konditionen. 

Vi garanterer at din form og styrke får et boost. Både nu, og når sommersæsonen starter.

Vi kører klokken 13.00. Hvis du ikke heeelt kan nå det, støder du bare til, du kan ikke undgå at finde os i området.

Vel mødt, Klaus Nielsen

Klaus nielsen ved cph cyclocross gp