Din indkøbskurv er tom.

Fragt fri levering ved 800 kr. Vi prismatcher alle danske sider/butikker.

Intervaller du ikke falder af cyklen af

28.2.2019

Øko-intervaller, de venlige intervaller, der ikke gør naller

Øko-intervaller, ja som du sikkert har gætter er det et ord jeg selv har fundet på, som dækker over en træningsmetode, arrrg det lyder så fint, men en type indhold i træningen som jeg syntes er ret sjov, enormt givende, og tadaaaa, ikke særlig hård. Det er godt nok sjældent man ser det i cykelsport. Noget man bliver god af, uden at det gør afsindig ondt, er langtrukkent, eller måske begge dele...

Men hvad går det ud på. Jo det går ud på at træne sin kørselsøkonomi, blive god til at holde farten, og spare på kræfterne. Det er nok mest relevant for mountainbikerne, så vi taber nok landevejsfolket her. Man skal bruge en rundstrækning, som ikke er for lang, for så kan du ikke se hvor du taber tid, og hvor du vinder tid. Og så må den ikke være for hård, for så kan du ikke køre træningen på lette dage, og det vil være svært at holde pulsen nede. Og så skal den have et par småbakker, sving og lidt andet der kan udfordre. Så en rundstrækning på ca 4-5 minutter er passende, opret den på strava,for så får du masser af data over dine ongangstider. Det er skide smart.

Herefter sætter du nogle kriterier der er til at arbejde med. Jeg kører det selv som grundtræning. Så kriteteriet er at jeg maks må køre med puls 130 i gennemsnit, og maks må peake 145 pulsslag. Og så gælder det bare om at køre en masse omgange hurtigere og hurtigere, ved at fokusere på de små detaljer såsom hvad gear man kører i, hvordan man kører svingene, stå op/sidde ned, osv osv, ting som lige giver en lillebitte smule. Det hele summerer sig op, og kan overføres direkte til når man kører fuld gas. Det er sindsyg effektivt, og kan bruges som restitutionstræning eller grundtræning. Og så er det faktisk sjovt...Du kan evt finde inspiration til en rute her: https://www.bikelife.dk/stravachallenge

22.1.2019

Hvorfor vil de danske ryttere ikke køre cross vm?

Bølgerne blandt skrivebords-eksperterne har gået højt på det sidste, om hvorvidt de danske cykelryttere kører cross-vm eller ej. Nu har jeg jo de seneste år ikke været bleg for at stikke næsen frem, så det tillader jeg mig også at gøre her, for jeg mener sgu at der er en del meninger oppe at vende pt, som måske ikke helt bunder viden.

Når det så er sagt, så er det jo et frit land vi lever i, og dengang rytterne meldte sig til DM, var der altså ingen steder man skrev under på, at hvis man gjorde det godt, så SKULLE man køre vm. Så når nogle mountainbikere vælger at hygge med at køre cross, og bruge crosstræningen og crossløbene som en belejlig mulighed for noget god træning, syntes jeg hellere man skal se det som en gevinst for crosssporten.

At de så kører pisse stærkt er da irriterende for eksperterne, men sådan er livet, så må DE steppe up. Jeg mener helt sikkert rytterne godt kan være i form til både cross vm, og mtb sæsonen, jeg tror slet ikke at det er det der er issuet, når man taler om at gøre tingene optimalt.

For som nogle ganske rigtigt påpeger, så kan eksempelvis italienerne godt stille med Fontana til vm, og samtidig kvalificere ham til ol. Men han er i en anden situation.

Den danske situation er, at vi har en god trup af meget dygtige, meget unge ryttere. De kan godt kvalificere sig til OL, og skabe de point der skal til. De kan bare ikke gøre det i worldcuppen endnu. Dels er der ikke ret mange point i u23 world cup, og dels er Sebastian Fini så ung, at senior worldcuppen stadig er en stor mundfuld.

Men så kan man da bare køre mange mindre løb ikke???

Nej, der er et maks for antal løb i hver kategori der tæller med i regnskabet. Så når man eksempelvis har 5 sejre categori 1 løb, så skal man hente point i en anden kategori, og ret hurtigt løber man ind i, at der kun er worldcuppen tilbage, eller, ta-da….: Etapeløbene, som typisk ligger i det meget tidlige forår.

Og i år falder disse løb sammen med cross vm. Så vil vi have en rimelig sikkerhed for at kunne få folk til mtb-ol, er det dælme dumt ikke at tage etapeløbene i foråret, for der får man ikke ”fuldt hus” i kategorien.

En anden faktor for vm deltagelse kunne også være noget så gammeldags som selvindsigt. Da jeg selv flirtede lidt med cross, her inden vejret blev for dårligt til solskinsrytteren her, syntes jeg faktisk at crosslandstræner teamet var ret gode til at kommunikere ud, at vm var en mulighed, og at der ikke var den aldersdiskrimination man i en årrække har set.

MEN, at det forventedes at man deltog i landsholdsaktiviteter. Det syntes jeg egentlig er rimeligt nok, så man ligesom viser hvor man er på vej hen. Jeg meldte selv ud meget hurtigt, at vm overhovedet ikke er et tema for mig. Et er at gøre det hæderligt på dansk grund, i et spirende men MEGET småt cross-miljø, og så skulle køre mod en flok hardcore bad-ass ryttere.

Selv i mit prime fik jeg høvl til vm, og endda i den disciplin som jeg er bedst i. Jeg ved godt hvornår jeg er en vm kandidat, og hvornår jeg ikke er. Og sjovt nok, tror jeg også at et par af de rigtig dygtige ryttere, ved hvilke kampe der er værd at tage. At nogle så ville tage vm som en oplevelse syntes jeg er fint. Jeg tror bare ikke man skal forvente at top-of-the line ryttere ser det sådan, for de skal nok komme til vm i den disciplin de satser på.

Se Ridley Cross cykler

6.12.2018

På nogle cykelture kommer man ligesom hele følelsesregisteret igennem, fra glæde over at være ude, over frustration/vrede over at være ved at blive kørt ned i tide og utide.

Ok, det der med at være ved at blive kørt ned, er efterhånden hverdag, og jeg kan sådan set godt leve med det. Jeg er jo selv bilist, og ved også hvor svært det kan være at spotte ALT i tusmørket, men der hvor jeg brænder lidt sammen, det er når jeg får fingeren bagefter, mens jeg ligger og roder rundt på asfalten. Ok, i den givne situation er jeg måske heller ikke så nem at argumentere med, jeg har nok mest lyst til bare at argumentere vedkommendes næse om i nakken.

Men det er sgu lidt fejt at starte en konfrontation når man sidder inde i et bur(bil) lavet af 2 tons jern. Her sad jeg så igen på Gl.Køgelandevej, og havde lige fået fingeren og hornet af en tosse der ikke kender reglerne i rundkørlser.

Jeg bandede og svovlede, og var godt i gang med at grave endnu en fæstning i den skyttegravskrig der pt hersker mellem cyklister og billister. Well, det næste der skete var ligesom hovedet på sømmet.

Her som jeg sidder bedst i mine egne tanker, knalder jeg i uopmærksomhed direkte overfor rødt. Bilerne omkring, gør hvad de kan kan for ikke at ramme, og det lykkedes, og jeg står lidt fjoget helskindet tilbage på cykelstien. Bilisterne ryster jo naturligvis på hovedet over endnu en lycra-spade der tror cykelstierne i hovedstaden er tour d´france.

Her kommer essensen så. Vi kender alle sammen fingeren i midten og hornet i bund, som ikke er videre flaterende. Jeg vidste godt jeg havde kvajet mig. Og ville egentlig gerne bare sende en hilsen, som var det stik-modsatte af fingeren i midten. Et tegn der siger noget i stil med ”undskyld jeg kvajede mig, min fejl, jeg har haft en lorte-morgen, er gået fallit, konen er lige skredet og cyklen var flad”

Det ville ALLE kunne forstå, og være lidt overbærende med hinanden. Men findes det tegn? Hvis ikke burde vi dælme opfinde det. Så min opfordring er at poste DIT forslag til dette tegn, i kommentarfeltet til det facebookopslag der ledte dig ind på dette indlæg.

Til dem der har opgivet helt, så fortvivl ikke. Du skal have en gravelcykel, så du kan komme laaaangt ud i skoven, væk fra skyttegravskrigen. Du finder mine bud på et par fede gravelbikes HER

Over and out, Klaus Nielsen

1.12.2018

Arrrggg, så er man helt nede i sølet igen, og vandrer konstant rundt i en zombie-tilstand, vågen, men ude af stand til at foretage sig noget som helst fornuftigt. Jeg er simpelthen for træt, jeg VED jeg burde cykle mig en tur, for jeg VED at jeg blvier glad af det, og jeg VED at jeg får mere energi, men hvad faen gør man når man er for træt til overhovedet at komme afsted? Og sådan kan dagen gå, med en konstant dårlig samvittighed over ikke at have udrettet noget som helst. Og den næste dag, og den næste igen...  Jeg har altid fundet energien i min cykling, men når man pludselig er så træt at man ikke kan hive sig selv ud af trætheden ved at få trænet, så er det sgu op ad bakke.

Her er pendler-cykling formiddabelt, for der er jo ikke rigtig nogen vej udenom, hvis man nu skal møde op til bestemt tid et eller andet sted. Men hvis man nu ikke har det, må man gribe det lidt mere systematisk til værks, og stille sig tilfreds med små skridt væk fra sofaen. For når den først har suget sig fast på ryggen af en, er den dælme svær at ryste af igen, og listen af oversprings handlinger man (jeg) kan finde på, er nærmest uendelig.

Et eller andet må gøres, for at få ilt til hjernen, søvnen ud af øjnene, og få frigivet en masse endorfiner. Endorfiner er det vildeste drug, og det der gør træningstosser lykkelige når man har kørt sig helt i hegnet. Men også det der mangler, når man tror man skal stoppe med at cykle, og prøver livet uden træning af. Det kan ikke anbefales at rode med, det har drevet mig til randen af at skulle eksperimentere med alt muligt. Så er det altså bedre at være afhæning af lidt for meget motion og frisk luft.

Et godt sted at starte er lige at tjekke vejrudsigten. Hvis man har svært ved at komme afsted, bliver det ikke nemmere i en pelikan fra øst, med regn lige i masken, det kan jeg godt afsløre. Så find en dag hvor vejret ser rimeligt ud, og sæt kryds kalenderen der, og lav evt en aftale med en makker om træning. Og en god ting er helt sikkert at gejle hinanden op i dagene op til. Og her kommer den lille praktiske vejledning i at komme op af sofaen, 1 skridt om dagen:

Dag 1: få styr på din cykel, montér evt nye stumper...(ja ja, det er et billigt trick, men nyt grej motiverer altså) Få også styr på ekstra slange og pumpe.

Dag 2: Få kigget på vejrudsigten, og vælg den der heeelt perfekte dag, hvor man da i det mindste ikke får vand i hovedet.

Dag 3. Det her er den vigtigste, du skal nu finde dit cykeltøj frem, også hjelm, handsker, hue, sko og skoovertræk. ALT skal være der, og du ligger det så du ikke kan undgå at se det, og blive mindet om, at det er i morgen det sker.

Dag 4. Alt er klar, din cykel fik du styr på for flere dage siden, og dit cykeltøj ligger og griner af dig. Det aller sværeste på vejen fra sofaen, er at tage cykeltøjet på. Jep, det er faktisk rigtigt, det ER det sværeste. Når du nu har tøjet på, virker det en smule tosset ikke lige at rulle en tur ikke? Og pas nu på ambitionerne. Det er helt ok at vende om oppe for enden af vejen, for nu ER du faktisk igang. Men mit gæt er, at det gør du ikke, du kører lidt videre. Hav evt en destination, et eller andet ligegydligt ærinde. En halv time er faktisk ikke nogen dårlig start, nu hvor du alligevel har tøjet på.

Næste træning er helt sikkert nemmere. Men husk altid punkt 3.

Over and out, Klaus Nielsen

Jeg havde engang en blog, eller det vil sige, det har jeg stadig, der har bare været langt mellem opdateringerne, og nu samler jeg det hele her på sitet, det giver ligesom lidt mere mening

Som flere sikkert har set på Strava, så cykler jeg en del i øjeblikket, og ind over sommeren fik jeg også kørt cykelløb, og indimellem fik jeg endda også svuppet røven med mig. Og det leder mig hen til det det skal handle om i dag. For, Klaus, var du egentlig ikke stoppet som cykelrytter? Hvad laver du så her? And now it get's complicated, for jo, elite-rytteren Klaus Nielsen stoppede sidste år i Vejle. Jaaaamen du ligger jo stadig og kører rundt, og man er vel elite når man sidder med fremme i herre-elite-klassen. Det mener jeg ikke. Jeg mener det er et spørgsmål om indstilling. Og det er faktisk mere simpelt end som så. Hvis pulsen er under 100 når der bliver sagt: 1 minut til start, ja så er man ikke elite mere. Hvis man er Elite, så kører man ALTID efter bedst mulige resultat, hver gang, og hidser sig op til det.

Men nogen gange bliver jeg lidt i tvivl om flere af dem der kalder sig elite, faktisk også er det. Jeg savner indimellem at se villigheden til at sætte 3-4 pladsen HELT over styr, for måske at få 2. pladsen. Jeg savner lidt fandenivoldskheden, med viljen til at dø med støvlerne på i front. Én eller anden dag holder man hjem.

Og viljen til sejr (eller et godt resulat), er det der driver træningen i daglidagen. Der er jeg ikke. Jeg træner meget, fordi det har jeg altid gjort. Jeg kan også godt lide at træne hårdt, for det har jeg altid gjort, og bliver skør hvis der går mere end 1 dag uden træning. Men jeg gør det ikke for at vinde, og hvis vejret er dårligt lader jeg værre. Og sådan er det også med løbene. Jeg kører fordi jeg godt kan lide racet, resultatet er jeg HELT ligeglad med. Men er man så ikke også Elite rytter? Nej jeg er motionist. Jeg har bare bedre forudsætninger end de fleste andre motionister, fordi jeg ved hvordan jeg skal træne, har gjort det længe, og ved hvordan det skal føles. Og så giver det altså bare mest mening for mig at køre cykelløb med nogen på "min egen størrelse".

Og hvad så med næste år? jo der skal jeg da helt sikkert have licens igen, for til næste år kan jeg fejre min 20. sæson med licens i A-klassen.(og de unge knægte skal jo heller ikke køre rundt og kede sig. Det ville dælme være øv at får køretur af en der er på vej til H40 klassen). Det ville jo næsten være dumt ikke lige at tage det med også. 

Pt. går jeg på kursus i Københaven et par dage om ugen, og pendler derind fra køge. Det er top-fedt, og det er nærmest kombineret kursus og træningslejr.

På de mellemliggende dage træner jeg lidt kort og hårdt herhjemme, og her bliver det interessant for dig (hvis du ellers går lidt op i træning, og vil have lidt inspiration), for jeg har lavet en video om hvordan sådan et træningspas kan se ud. Den kommer nedenfor. Den er lidt lang, men jeg syntes godt den kan være værd at se.

Og med en november og december på den facon, regner jeg faktisk med at kunne køre hæderligt i vinterens cross og gravel løb. Og nu tillader jeg mig at linke til de bikes jeg kører på www.bikelife-cross-cykler.dk.  Over and out indtil vi høres ved igen. Og husk nu at komme ud og få noget frisk luft.